Chipmærkning

Chipmærkning af Hund og Kat

En microchip er en lille elektronisk mekanisme, der er ca. 1 cm lang og et par millimeter i omkreds. Denne lægges ind under huden med en kanyle på venstre side af halsen og forgår uden bedøvelse, da hunden kun sjældent kan mærke dette. Når microchippen er placeret korrekt, kan nummeret aflæses med en scanner. Alle dyrlæger, politiet, Falck og dyreinternatter har en scanner, så de hurtigt kan se hvem hunden er og hvor den hører til.

Loven kræver at alle hunde skal chipmærkes og registreres i Dansk Hunderegister inden de er 8 uger gamle. Hundens ejer skal endvidere sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver ejerens navn og adresse.

Byens Dyreklinik chipmærker både hvalpe og voksne hunde, der endnu ikke er blevet mærket.

Katte kan også chipmærkes uden bedøvelse, men vi anbefaler øremærkning, da denne er let læseligt uden brug af scanner.
Hvis du vil gøre brug af en elektronisk kattelem, der genkender din kat, er en mikrochip dog nødvendig, ligesom udstilling af katte i udlandet kræver denne.

Vi sørger naturligvis for at dit dyr bliver registreret i Dansk Hunde- eller Dansk Katteregister.